Det er efterhånden blevet almindeligt, at der hvert år i januar foretages ændringer i radioens programlægning. I de senere år har det desværre været ensbetydende med yderligere beskæringer af programudbudget. Senest er det især gået ud over DAB-kanalerne. Ejendommeligt nok, for aldrig har danskerne haft så mange DAB-radioer. For nylig kunne DR meddele, at en undersøgelse fra analysebureauet Zapera viser, at 85 procent af danskerne nu ved, hvad en DAB-radio er, og at 37 procent allerede har adgang til DAB i hjemmet. Årsag: DR kunne for bare et par år siden lokke med udsendelser for enhver aldersklasse og inden for enhver musik- og emnegenre på hele 17 digitale radiokanaler. I dag er de særlige kanaler for kultur, litteratur, dramatik, erhverv og sport imidlertid blevet nedlagt.
Læs mere på kristeligt-dagblad.dk.
15.01.2008. 02:22